|
Ændringer i kanaler og nye koder (20. nov)
YouSee lægger nogle kanaler om, fjerner én og tilføjer nogle nye. Det betyder, at jeres TV skal have foretaget nogle mindre justeringer med hensyn til kanalerne. Til det skal man bruge et netværksnummer, og YouSee har også ændret disse netværksnumre.
Indtil omlægningen skulle man bruge netværksnummer 250 i TV'et og 251 i YouSee bokse.
Der er kommet 4 nye netværksnumre, der skal benyttes afhængig af den måde man modtager signalet på.
- Netværksnummer 100 - bruges, når man har et fladskærms TV med DVB-C og MPEG4 modtager
- Netværksnummer 110 - bruges, når man har et fladskærms TV med DVB-C og MPEG2 modtager
- Netværksnummer 120 - bruges af YouSee Plus. Boksen skifter automatisk til det nye netværksnummer
- Netværksnummer 130 - bruges, når man har en Sagem 60 digitalboks.
Har man et billedrørs TV eller et fladskærms TV uden DVB-C modtager, behøver man ikke at indlæse kanalerne igen.
Dog er der sne på de kanaler, hvor man før så DF, Ekstrakanalen, NDR eller SVT1, som ikke længere sendes analogt. Vil man undgå at zappe fori disse kanaler, skal man indlæse kanalerne igen.
Ændringerne gennemføres imellem d. 21. nov og d. 23. nov i dagtimerne
Se mere information på: http://yousee.dk/tv2012
|
|
|
Installation i hjemmet (7. nov)
Der er produceret en video, der viser hvordan en TV-installation i hjemmet skal se ud, og hvad man ikke skal gøre.
Du kan se videoen under fanen 'TV i hjemmet' |
Nye ejere
Nye ejere i grundejerforeningen bedes rette henvendelse til kassereren, hvis der ønskes tilslutning til vores TV/Internet anlæg. Girokort bliver delt ud under hensyntagen til adressen og ikke navnet på postkassen. Der har været episoder, hvor nye ejere blot har sendt girokortet, med sælgers navn, videre til sælger, og signalet derefter er blevet lukket på grund af manglende betaling. Bestyrelsen har desværre ikke mulighed for at få oplyst når der kommer ny ejer af ejendomme i laugets område. |
Kontakt til bestyrelsen
Bestyrelsesarbejdet er frivilligt ulønnet arbejde. Vi sparer mange penge fordi formand og tekniker kommer fra civile jobs, hvorfra de har stor indsigt i antenneanlæg og dermed kan stille deres ekspertise og arbejdskraft til rådighed. Vi må dog henstille til at de kun kontaktes telefonisk hverdage inden kl. 19, eller, endnu bedre, via e-mail, hvis man har mulighed for det. |
E-mail liste
Vi vil stadig opfordre til at man tilmelder sig mail-listen. Mail-adresse og fysisk adresse (af hensyn til sammenligning med medlemslisten) sendes til sekretæren, så der fremover kan gives oplysninger til medlemmerne når der sker noget nyt. Det behøver ikke være en xxx@hlaug.dk adresse.
Vi vil samtidig anmode om, at man framelder sin mailadresse, hvis man flytter eller af anden grund lukker/skifter sin mailkonto, idet der ved hver rundsending er flere adresser der kommer retur som nedlagte. På forhånd tak.
Der er sendt meddelelse rundt til medlemmerne d. 8/4 og der kom to retur, der hermed er slettet. |
|

Antenneforeningen og grundejerforeningen er uafhængige foreninger.
Information om grundejerforeningen Hundigegaard kan ses på foreningen hjemmeside www.hundiegaard.dk
|
|
|
|
|
|